KVALITET

For at vi hos Dittokan kan levere holdbare kvalitetsetiketter, der opfylder den tilsigtede funktion, må vi nødvendigvis træffe de rigtige valg omkring etiketmateriale, klæbeevne og efterbehandling. Det kræver, at vi fra starten lytter til kundens behov og ønsker samt rådgiver om mulighederne. Vi skal kende til de gældende krav i kundens branche og indsamle de nødvendige informationer omkring bl.a. det miljø, etiketten skal anvendes i, og den overflade, etiketten skal sidde på.

For etiketter, der skal anvendes til eksempelvis direkte og indirekte kontakt med fødevarer, er vi meget opmærksomme på at overholde de gældende regler på området. Inden vi sætter en egentlig produktion i gang, kan vi sende prøver til test. Dermed kan kunden få sikkerhed for, at etiketten virker efter hensigten. Kun gennem tæt dialog og sparring, allerede fra den indledende fase, kan vi i fællesskab træffe de rette beslutninger og dermed undgå misforståelser og uventede omkostninger.

1

Kvalitet som fælles ledestjerne

Kvalitet er for os en fælles ledestjerne, og det er vores mål at sikre høj kvalitet i både produktion og leverance. Vi stræber altid efter at give vores kunder den bedste oplevelse og arbejder hårdt for at leve op til de forventninger og den tillid, vores kunder har til os.

2

Kvalitet hele vejen igennem

Hos Dittokan har vi en fastlagt kvalitetskultur, som sikrer, at både ledelse og medarbejdere overholder de gældende love og vores egne fastlagte procedurer. Det betyder, at vi alle arbejder i samme retning for at tilbyde vores kunder den bedste kvalitet hele vejen igennem.

3

Stærke samarbejdspartnere

Vi har gennem årene oparbejdet et stærkt samarbejde med leverandører og kunder, og sammen sikrer vi, at alle lovmæssige krav til bl.a. direkte og indirekte fødevarekontakt overholdes af alle. Det vigtigste for os er at kunne levere optimale etiketter, som følger de gældende regler.